<$BlogRSDUrl$>
Eksempel på brug af Date object


mandag, juni 19, 2006

Hej igen
Så prøver jeg igen. Men jeg er flyttet herhen for fremtiden, vi ses



fredag, juli 29, 2005

Jeg sidder her i en nattevagt og fortæller min kollega om blogning og om andre bloggeres sider. Det går op for mig at jeg egentlig savner det lidt. Problemet er bare at jeg ikke kan tage mig sammen. Jeg er lissom kommer for langt væk fra alt bloggeriet til at huske at gøre det. Huske at skrive de ting som jeg finder pudsige i min hverdag. I mellemtiden er min blog gået lidt i stykker helt uden jeg har gjort noget bliver al min tekst flyttet under min sidebar, så hvis jeg skal fortsætte og i gang med at blogge igen, skal jeg enten finde en måde det kan blive repareret på, eller starte helt forfra. Nu vil starte med at gå tilbage til min helt fredelige nattevagt og sidde og vente på om nogen af mine temmeligt sovende patienter skulle finde på at vågne og have brug for mig til et eller andet ;)



onsdag, juli 13, 2005

Ramt
I weekenden mødte jeg og tog afsked med den første patient jeg ved
jeg vil have med mig resten af mit liv. Aldrig før har jeg været
så ramt af en patient som jeg er af ham. Det er ikke på en dårlig
måde, selvom det er en meget trist historie, men han vil altid være
med mig i mit arbejde fra nu af. Han efterlod et kæmpe indtryk på mig,
jeg lærte en masse om mig selv og mine reaktioner. Jeg er glad for
at han havde en smuk død til sidst.



torsdag, februar 10, 2005

Stakkels dyr
Idag fik jeg endelig steriliseret Tinka. Hentede hende hos dyrlægen (katjiiing 1600kr) og hele vejen hjem puttede hun sig pænt dybt under tæppet. Det varede så lige til jeg kom hjem og lukkede hende ud. Hun slingrede rundt i hele lejligheden. Hold hende varm sagde dyrlægen.. yeah right.. Nå men efter at have spist, været på bakken og drukket, så skulle der ellers vaskes sår. Så meget at jeg blev nød til at give hende den kegleformet krave på. Så nu render hun rundt og støder ind i alt, prøver at bakke ud af kraven og vælter stort set alt der står i vejen. Tror ikke man kan se mere ussel ud som kat. Grønne øre efter øremærkningen, nøgen mave og den grimmeste krave ever. Kan altså godt forstå hun er lidt muggen. Nu vil jeg smutte i seng og håbe på hun ikke falder ned fra noget i løbet af natten.




Her er så det stakkels plagede dyr i en af de små afslappede stunder hun har haft her i dag. Posted by Hello



tirsdag, februar 08, 2005

Valgfilosoferen
Så har jeg fået sat mit kryds, kom til at gå og småtænke lidt på vejen hjem.
Kunne det lade sig gøre at et parti fik så mange stemmer at de ikke havde nok opstillede kandidater til at fylde de pladser man vinder.. ok indrømmet det er valgutopi, men alligevel en lidt sjov tanke :)



søndag, februar 06, 2005

Sexgal mis udlånes
Jeg tvivler på at der findes et mere plagsomt dyr en min kat som nu er i løbetid for anden gang på 2 uger. Hun er HELT vildt god til at planlægge sig ud af det endelige dyrlægebesøg hvor alle hendes løbetider endeligt skal afsluttes. Første gang jeg bestilte tid til hende til sterilisation fik hun så dårlig mave at det var en dårlig ide. Da hun var færdig med at være syg og de var gået en uges tid skulle jeg til at ringe til dyrlægen gik hun selfølgelig i løbetid. Og nu hvor jeg har tid på onsdag er hun altså i løbetid igen. Jeg håber med alt hvad jeg kan at hun er færdig inden tirsdag. Jeg har simpelthen ikke psyke til at gennemleve endnu en løbetid. Hun render rundt og skriger næsten menneskeligt lige til hun næsten dejser om. Hun er skrubumulig og larmenede hele natten, hun er helt overbevist om at min kæreste er hendes, og især hans sko får dem ægte kærlighed at føle. Hun kravler rundt med maven nede ved gulvet og numsen HØJT i vejret, hun prøver at stikke ud af døren ved enhver given lejlighed. Jeg synes simpelthen ikke at katten er sjov mere, hvis ikke snart dyrlægen får givet hende kniven får vi snart indbagt kat til aftensmad herhjemme :p



fredag, februar 04, 2005

Ømhed
På den gode måde. Har været oppe og træne igen, fået lagt et nyt program så jeg kan styrke min ryg, og samtidig forbrænde en del. Nyder lidt at mærke mine muskler når jeg bevæger mig. Må helt klart prøve at huske hvordan jeg har det lige nu når jeg på mandag sidder helt vildt godt i sofaen når det er tid at komme afsted igen ;)



This page is powered by Blogger. Isn't yours?