<$BlogRSDUrl$>
Eksempel på brug af Date object


torsdag, februar 10, 2005

Stakkels dyr
Idag fik jeg endelig steriliseret Tinka. Hentede hende hos dyrlægen (katjiiing 1600kr) og hele vejen hjem puttede hun sig pænt dybt under tæppet. Det varede så lige til jeg kom hjem og lukkede hende ud. Hun slingrede rundt i hele lejligheden. Hold hende varm sagde dyrlægen.. yeah right.. Nå men efter at have spist, været på bakken og drukket, så skulle der ellers vaskes sår. Så meget at jeg blev nød til at give hende den kegleformet krave på. Så nu render hun rundt og støder ind i alt, prøver at bakke ud af kraven og vælter stort set alt der står i vejen. Tror ikke man kan se mere ussel ud som kat. Grønne øre efter øremærkningen, nøgen mave og den grimmeste krave ever. Kan altså godt forstå hun er lidt muggen. Nu vil jeg smutte i seng og håbe på hun ikke falder ned fra noget i løbet af natten.




Her er så det stakkels plagede dyr i en af de små afslappede stunder hun har haft her i dag. Posted by Hello



tirsdag, februar 08, 2005

Valgfilosoferen
Så har jeg fået sat mit kryds, kom til at gå og småtænke lidt på vejen hjem.
Kunne det lade sig gøre at et parti fik så mange stemmer at de ikke havde nok opstillede kandidater til at fylde de pladser man vinder.. ok indrømmet det er valgutopi, men alligevel en lidt sjov tanke :)



søndag, februar 06, 2005

Sexgal mis udlånes
Jeg tvivler på at der findes et mere plagsomt dyr en min kat som nu er i løbetid for anden gang på 2 uger. Hun er HELT vildt god til at planlægge sig ud af det endelige dyrlægebesøg hvor alle hendes løbetider endeligt skal afsluttes. Første gang jeg bestilte tid til hende til sterilisation fik hun så dårlig mave at det var en dårlig ide. Da hun var færdig med at være syg og de var gået en uges tid skulle jeg til at ringe til dyrlægen gik hun selfølgelig i løbetid. Og nu hvor jeg har tid på onsdag er hun altså i løbetid igen. Jeg håber med alt hvad jeg kan at hun er færdig inden tirsdag. Jeg har simpelthen ikke psyke til at gennemleve endnu en løbetid. Hun render rundt og skriger næsten menneskeligt lige til hun næsten dejser om. Hun er skrubumulig og larmenede hele natten, hun er helt overbevist om at min kæreste er hendes, og især hans sko får dem ægte kærlighed at føle. Hun kravler rundt med maven nede ved gulvet og numsen HØJT i vejret, hun prøver at stikke ud af døren ved enhver given lejlighed. Jeg synes simpelthen ikke at katten er sjov mere, hvis ikke snart dyrlægen får givet hende kniven får vi snart indbagt kat til aftensmad herhjemme :p



fredag, februar 04, 2005

Ømhed
På den gode måde. Har været oppe og træne igen, fået lagt et nyt program så jeg kan styrke min ryg, og samtidig forbrænde en del. Nyder lidt at mærke mine muskler når jeg bevæger mig. Må helt klart prøve at huske hvordan jeg har det lige nu når jeg på mandag sidder helt vildt godt i sofaen når det er tid at komme afsted igen ;)



torsdag, februar 03, 2005

Forandring
Nu begynder noget nyt. Jeg har endelig fået arbejde og skal starte den 15 februar. Der er en underlig følelse af at jeg absolut ikke behøver at gøre andet end at nyde jeg har fri. Ingen afslag eller dårlig samvittighed over ikke at synes man søgte nok arbejde.
Malingen er færdig og her er rent og pænt. Så lige pludselig bliver man rastløs fordi de ting man plejer at skulle gøre ikke er nødvendige lige nu.
Brugte tiden på at smutten en tur ned i det træningscenter jeg betaler mange penge for men sjældent bruger, og blev endnu engang overasket over hvor rart jeg egentlig synes det er at være der. Kan ikke helt forstå jeg ikke kan tage mig sammen til at gå derned når jeg når jeg er dernede synes det er vildt rart.
Der har været stille på blogfronten på det sidste, mest fordi jeg ikke rigtigt har været motiveret til det. Har knapt nok kunne tage mig sammen til at læse de blogs jeg normalt følger hver dag. Nok mest af alt bare træt af computeren.



This page is powered by Blogger. Isn't yours?