<$BlogRSDUrl$>
Eksempel på brug af Date object


søndag, august 31, 2003

Det gik faktisk meget godt. Min ældste lillebror blev også lige lokket til at komme, han har heller ikke set min far i årevis, og så lavede jeg mad til dem alle sammen. Vi fik snakket lidt om løst og fast, og min lillebror er stadig en god dreng.. dog en hel del mere flabet, men det skal man jo være når man er 12 ;-)

Nu er næste projekt at hjælpe min veninde med at få hendes projekt skrevet ind på computer, og så at bare bller til morgengæsterne. Hmm og vaske køleskab når det nu er min mormor der kommer ;-) synes stadig det hele er liidt underligt, men nu har jeg i det mindste set dem igen, så kan det være jeg ikke er så nervøs næste gang.. de bidder i hvert fald ikke ;-)



Nu er det ved at være der... jeg er hermed erklæret nervevrag. Har mest lyst til at ringe og aflyse og sige kom igen om 9 år, men det her skal bare overståes og nu har jeg købt ind. Bliver sikker hyggeligere end jeg regner med. Jeg har dog valgt ikke at købe øl til min far, for hvis han vil drikke må han selv betale! hmm kunne være at jeg skulle købe en cola til knægten. Om ikke andet har (x)svigermor tilbudt at droppe ind hvis det brænder på, kan være hun kan lette stemningen hvis det bliver for akavet. Nå men jeg har slet ikke tid til at sidde her og fundere, så må videre i valsen.



Vågnede i nat efter at have drømt noget jeg ikke kunne huske, jeg vågnede bare med en lyst til at skrive til Daves nye kæreste. Skrive til hende at hun skulle huske at passe på sig selv, også når det var hårdt, og huske at blive ved at være sig selv. Og så at jeg oprigtigt ønskede at det gik godt for dem selvom alting var gået lidt hurtigt. Jeg ønsker godt for dem, og jeg håber at han får det så godt om han havde det da vi mødtes, for da var han en rigt tig god sjov og hyggelig kæreste. Det er den Dave jeg stadig savner ind i mellem når det slår mig, men jeg ved også godt at det aldrig ville blive glade sammen igen, og jeg ønsker det heller ikke, men tror ikke man holder op med at savne en smule bare fordi man ikke vil have ham tilbage mere, der var trods alt en hel del god og rar tid sammen. (selvfølgelig gør jeg det ikke, ved jo ikke hvordan de har det sammen)

Nu skal jeg igang med oprytningen. Dels kommer min far og bror i dag, dels kommer min mor, mormor og søster til morgenmad i morgen, og min mormor er ikke en man vil have på besøg uden at man har fjernet alt synligt støv. SKal også nå og bage, købe ind (gud ved hvad butik der har søndagsåbent den her uge) og finde ud af om min far og bror vil have aftensmad. Tænk at man kan have så travlt på en søndag ;-)



Min far ringede igen da jeg var på vej på arbejde... han besøger mig i morgen.. bliver det underligste jeg har prøvet længe.. 9 år siden, og han vil sikker prøve at lade som om om det var i går. Det underligste bliver at se min lillebror som var 4 da jeg sidst så ham, min far er bare min far, men min bror er blevet miniung, og har helt sikkert ikke samme personlighed som da han var 4. Nå men må nok heller tænke på at gå i seng så jeg kan komme op i tide til at gøre det her sted bare en smule pænt til at jeg får gæster, skal nok også finde et sted der er åbent nok til at man kan købe noget jeg kan serverer for dem, har ikke rigtigt noget i fryseren jeg gidder at lave, og jeg nuker ikke kylling tandori til dem.. det er simpelt hen for usselt ;-)

Elles en lidt kedelig vagt som jeg helts havde undgået, men det er sådan nogen vagter der får mig til at glæde mig til jeg er færdig som sygeplejerske så jeg kan lave noget der interesserer mig liidt mere også. Plejehjem er iiiikke lige det jeg synes er sjovest, specielt når selv øjendryp er noget man ringer efter sygeplejersken for..Man skulle tro jeg skulle kunne dryppe et par øjne efterhånden, men neeeeej jeg har ikke papir på det, så forsty en det tager tid fra i stedet for at bruge mig som kan det.. min praktiske udannelse er trods alt færdig, og øjendryp er ikke lige det sværeste i verdenen. liiidt træt af at arbejde på den måde, bliver ikke udfordret overhovedet, og jeg kan ellers godt lide at skulle bruge hovedet når jeg arbejder.

Jeg skal også til at finde en eller flere afdelinger jeg vil søge på, hvis det ikke var for forholdene på ortopædkirurgiske afdelinger ville jeg søge det, for jeg synes specialet er spændende, men jeg kan godt lide at se de patienter jeg skal passe, og ikke kun gå stuegang og give piller. Tror jeg vil prøve at søge på en AMA, eller på en mave-tarm kir. eller eller ellr.. kan være jeg bare skal tjekke hvad der er af jobs i H:S og søge dem der virker spændende, og håbe at de ikke alle vil have erfarne sygeplejersker. skal under alle omstændigheder nok sørge for jeg har et til 1. november.. om ikke andet så et vikariat. Har ingen planer om ikke at bestå, og har virkelig trang til at komme igang med det jeg har ville de sidste mange år for alvor. (og ja jeg ved godt jeg lyder idealistisk.. og det vil jeg blive ved med så længe jeg kan;-) )



lørdag, august 30, 2003

Jeg havde ret... De ringede klokken 7:30... kan du ikke noook tage en dagvagt i dag??????? NEJ det kan jeg ikk, jeg ligger VAAAARME seng som er dejlig blød, og du vil have mig ud i den kolde grå verden udenfor og cykle hele daged i regnvejr... du kan tro nej, jeg bliver liggende ;-) Og så alligevel klokken 12 ringer hun og får mig overbevist om at jeg skal på plejehjem i aften.. Det er så også ok, det er fine penge at få. 6 timers weekend-aftenvagt giver ikke helt dårligt, og med min ikke heeeelt sammenhængende SU-økonomi kan jeg ikke helt tillade at sige nej til ca 1500 før skat.

Ok Telefonon ringede mens jeg skrev blog. Mit liv bliver mere og mere mærkeligt, For en uges tid siden kontaktede min far som jeg ikke har snakket med i 9 år mig og fortalte at han skulle skilles, det vidste jeg dog godt da min farfar er lidt af en sladdertante. Jeg gik fra ham da jeg gik på efterskole, mest på grund af hans kone og på grund af druk. Siden har ingen af mine søskende måtte tale med mig, om mig eller høre fra mig, lige indtil han ringede igen, hvor den ælste der var 4 dengang snakkede med mig også.. blev lidt overasket over at han overhovedet kunne huske mig. Nu her i dag ringer min min fars (x)kones ældste søn til mig og siger at han har set en del efter mig efter at han fandt ud af jeg boede på Amager, og i øvrigt havde han lyst til at snakke en masse. Han er blevet 20.... 20!!!!! Han ver en lille splejs dengang som bare drønede rundt og hyggede sig. Det er godt nok svært at forholde sig til at ens søskende er blevet ved med at gro selvom man ikke har set eller hørt til dem i 9 år, jeg er ikke sikker på at jeg ville kunne genkde dem, men det er rigtigt rart at høre fra dem, jeg kan bare ikke helt bestemme mig til hvad jeg skal stille op med det hele. Indtil videre tror jeg at jeg lader tiden arbejde lidt for mig, skriver på min opgave og så tager jeg stilling på et lidt senere tidspunkt om hvad jeg skal gøre med alle de her nye ting. Problemet er lidt, at hvis jeg skal til at være del at den familie igen, er der ting jeg bliver nød til at tage op igen.. ting der er gemt grundigt, vrede der er stadig er der et sted, og en extrem ansvars følelese overfor alle mine søskende, som jeg ikke tror jeg kan leve op til lige nu. Jeg bliver nød til at gøre min uddannelse færdig først. Jeg skal huske stadig kun at gøre en ting ad gangen :-) Men jeg er glad for at have hørt fra dem, og lige nu er det det vigtige:-)



Natdyret i mig har ovetaget igen.. har hver aften gode¨planer om at gå tidligt i seng, så jeg kan komme op og få et normalt liv.. men det er åbenbart ikke meningen.. hvorfor skal resten af samfundet også mene at man ikke har et "godt " sundt live bare fordi man sidder oppe til klokken 4-5 stykker og står op ved en 12-13 tiden... overvejer et oprør.. ellers får jeg bare aften arbejde når jeg er færdig.. på den anden side ødelægges ens sociale liv fuldstændig af udelukkende aftenvagte oplevede jeg i mine "mellem gymnasie og sygeplejerstud"- år. Til sidst blev jeg endnu mere sær end normalt, og sad laaangt ud på natten og spillede red alert... wont happen ageing.. nu har jeg Dark Age of Camelot at spille tiden med... hvilket jeg gør til fulde.. måske liidt for meget, men det er nu lidt hygsomt, og så har man da nogen at snakke med.. sparer telefonregningen en del ;-)

Nå men må sove en smule.. de forsøger sikker at ringe fra arbejdet ved en 7-8 tiden i morgen.. hvorefter jeg som sædvanligt vil sige nej til vagten, simpelthen fordi jeg ikke kan prioriterer penge før min varme bløde seng når jeg ligger allerbedst i den... overvejer at slukke telefonen og fjerne røret fra fastnetten, meeeeen er ALT for nysgerrig til det.. tænk hvis jeg gik glip ad noget sjovt :-P



fredag, august 29, 2003

Ok nu har jeg været aktiv. Lavet et par nye links, og added et par blogs til min blogliste. personligt synes jeg selv at mine nye links er liidt sjove, men sikkert ikke alle der lider af lige så dårlig humor som mig ;-)



Har lige opdaget noget sjovt.. .skal opdaterer min side tre gange for at jeg kan se om der har været kommentarer, så de kommentarer der har været på min blog har jeg på ingen måde set før i dag... suuk.. nå men må så bare opdaterere et par gangen hver gang jeg vil have det til at virke.



Hmmm må hellere komme igang med at skrive her igen i stedet for kun at kommenterer alle andres liv. Det korte og det lange er at jeg er en smule for doven til at skrive alle de ting ned som jeg kommer i tanke om kunne være sjove at skrive. Så kommer jeg hen til min (næsten altid tændte) computer, og sååå er der lige det ene og det andet der liige er sjovere. Eks grinede jeg en del af den her.. og ja jeg ved godt den ikke er sjov ;-)

Ellers er mit liv ved at køre.. er kommet på plads i min lejlighed (bortset fra et par lamper) Jeg har endelig besluttet mig for hvad min bachelor skal handle om. Til dem der er interesseret kommer det til at handle om sygeplejerskens rolle i forebyggelse af apopleksi. (og hun takker stadig Sygeplejersken for den hårdt tiltrængte inspiration.

Ud over det er jeg blevet liidt træt af at køre som vikar.. jeg bliver udelukkende sendt ud på hjemmehjælper opgaver, og ikke at jeg ikke synes det er vigtige ting jeg laver, jeg ville bare gerne udfordres lidt mere end at hjælpe gamle damer med at tage strømper på. Men så er det godt at jeg nu med god samvittighed kan sige nej til lidt flere vagter til fordel for opgaven.

Jeg skal også til at søge arbejde, men er liidt træt af at alle de annocer jeg ser søger efter sygeplejersker med flere års erfaring. I sær når de ved vi er færdge til at arbejde til 1. november. Nå men ikke andet at gøre end at søge alligevel, skal nok få et arbejde, spørgsmålet er bare hvad.



onsdag, august 06, 2003

Nogengange møder man en sang som bare er så man ikke kan gøre andet en at fjerne barikaderne og lukke den ind.. om det er selve handlingen i sangen, eller lyden i sig selv er ikke til at sige.... det eneste jeg ved er at den får tårene til at løbe ned ad mine kinder i en rolig strøm, og alligevel kan jeg ikke lade være med at trykke på gentag gang på gang.. den må ramme noget jeg har brug for, for jeg kan ikke slippe den igen lige nu.. var ellers på vej i seng efter en lang men ganske udemærket dag... ville ønske jeg kunne tage sangen med mig, men den bliver herinde i stuen med min computer.
Lever i perioder meget på overfladen.. er en rar ting ind imellem at dykke ned og få fat på de ting der svømmer rundt inden i mig, som om jeg føler mig mere levende når jeg husker de ting det er lettere at glemme i hverdagen, selvom meget af det ville komme i vejen for min hverdag hvis jeg levde med det i bevidstheden hele tiden. TÆnk at der ikke skal mere end en sang og en steming til at få mine tårer til at løbe stille ned ad kinderne. Og alligevel føler jeg at jeg har det ret godt efterhånden. Savnet er blevet mindre, selvom det stadig er der nogengange. Jeg føler mere .. både glæde sorg og lyst, og i det hele taget mig. Ved med mig selv at jeg aldrig vil være sammen med ham igen uanset hvad der skete. På trods af det er jeg stadig interesseret i hvordan det går for ham... jeg ønsker han får det godt med de valg han har gjort, og at han vil blive i stand til at leve et normalt liv igen snart. Bliver ked af det når jeg ser billede af ham have det dårligt. Tænker med en del nostalgi på de dage i starten hvor alt var godt og vi var glade og havde det godt, på de nætter jeg hjalp ham igennem når det var værst. Kan stadig ikek forstå hvad der skete, men har accepteret at det selvom jeg til tider bliver overmandet af at savne ham... Det var ikke mit valg det endte som det gjorde, det var ham der bestemte, hans valg, og jeg tror ikke han havde andre muligheder. Jeg ved jeg allerede er godt på vej ind i "bedre" liv end det vi havde sammen det sidste år, håber bare det går samme vej for ham, da det vil være rart hvis alt den energi jeg brugte på ham rent faktisk havde gjort så meget nytte at han var i stand til at rejse sig igen.

Nå nok nostalgi og tankevirksomhed for nu af... alt det vækket af en lille sang.. musikkens kraft er stor!



This page is powered by Blogger. Isn't yours?